18 juli 2007

Dokumentdeling

Jeg har kastet mig over Google docs and spredsheets, hvilket jo er nemt og ligetil, når man allerede har en Google-konto. For mig er der helt klart potentiale i at kunne have sine dokumenter til at ligge på nettet – både dokumenter jeg bare selv skal bruge, og dem jeg vil dele med andre.

Af personlige dokumenter kunne man jo f.eks. have et dokument med den efterhånden pænt store samling af brugernavne og passwords, man har oprettet med 23 ting for at få adgang til Flickr, Del.icio.us, LibraryThing, Wikipedia osv. I forhold til dokumenter man kan dele med andre, kan det være praktisk i forhold til eksterne samarbejdspartnere. I første omgang dele jeg dog bare et dokument til brainstorm til et møde om efterårets it-introduktioner på HB.

Ingen kommentarer: